Florida er et fantastisk sted til at kombinere en oplevelsesrejse med en afslapningsferie. Orlando i hjertet af Florida har det hele. Her er forlystelsesparker for enhver smag – Disney-parkerne, Sea World, Universal Studios og mange flere. Fra Orlando er der kun en times kørsel til Kennedy Space Center (Cape Canaveral), hvor du kan se de flotte udstillinger om NASA’s rumprojekter, og er du heldig, kan du opleve en raketopsendelse. Naturen i Florida er enestående. Besøg sumpene med en airboat, hvor du på nært hold kan opleve alligatorerne og det rige fugleliv, som er så karakteristisk for Florida.

Hvis du er træt af trange hotelværelser og gerne vil have komfort uden at betale ekstra, skulle du prøve at leje vores rummelige villa med egen pool. Huset har 3 soveværelser med plads til 6 personer og har trådløst netværk. Den perfekte løsning, hvis du både vil bo godt og centralt i forhold til de mange oplevelser, som Orlando og resten af Florida har at byde på.